Nope! Du må ikke bare copy paste
Nogle gange kan man godt have en lidt for god hukommelse og huske andres gode idéer – men til gengæld glemme, hvem der tænkte dem i første omgang.Du må gerne skrive om noget, andre har tænkt før dig, og du må også gerne skrive om metoder, teorier og opfindelser, som ikke er udarbejdet af dig. Men du må ikke glemme at skrive, hvor du har dine informationer fra.
Det kan godt være, at du har fået en brilliant idé, hvor du grafisk inddeler menneskets behov i fem forskellige niveauer og tegner dem ind i en pyramide med de mest basale nederst.
Og det kan også godt være, at det lige pludselig en dag siger pling, og du føler dig som det mest geniale menneske på vejen, fordi du ser verden som en scene, hvor vi alle blot er skuespillere.
Men du hedder hverken Maslow eller Shakespeare, og hvis du vælger at bruge den enes model eller den andens citat, så skal du kreditere dem. (Modellen er i øvrigt Abraham H. Maslows og optræder i A Theory of Human Motivation fra 1942. Og det andet er et citat af William Shakespeare, som lyder sådan: “All the world’s a stage, And all the men and women merely players” fra stykket As You Like It, andet akt, scene VII, linie 139, og hvis vi skal være fuldstændig korrekte, så er det i dette tilfælde citeret fra The Complete works of William Shakespeare, Ramboro Books, 1993, side 185. Jep, den stod i bogreolen.)
Navnet er 22. § 22
Direkte citater skal du altid markere som citat. Og du skal skrive, hvor du har citatet fra. Det giver også sig selv, at du selvfølgelig skal citere rigtigt.
Der er grænser for, hvor meget du må citere. Det er her, ophavsretslovens § 22 kommer i spil. For du må kun “[ … ] citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”* Det er jo en ret flydende formulering. Men du må for eksempel ikke tage et værk og citere hele værket. Det giver sig selv, når det er en bog, for her ved vi godt, at det jo er plagiat.
Men det er ikke alle, der tænker over, at en sangtekst eller et digt også er et helt værk (i al sin lidenhed hvad angår antallet af ord) og derfor ikke må citeres i sin fulde længde.
Det har Pippi Langstrømpe aldrig sagt
Hvad så med de citater, som vi kaster om os hele tiden, fordi de fortæller os en eller anden sandhed, vi godt kan lide at høre? Som for eksempel Pippi Langstrømpe-citatet, der går nogenlunde sådan her:
Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.
Tilsyneladende aldrig sagt af Pippi Langstrømpe
Det er et dejligt citat om mod. Hun har bare aldrig sagt det
Men gør det noget, at hun aldrig har sagt det? For hvis vi alligevel alle sammen går rundt og citerer Pippi Langstrømpe, når vi skal i gang med at skrive en bog eller begynde på et nyt arbejde, og vi i øvrigt synes, at det er et godt citat, som endda ligger tæt op ad noget, Pippi Langstrømpe faktisk har sagt (altså den fiktive figur). Er det så ikke okay?
Tja … jeg ville selv blive irriteret over at blive citeret for at have sagt, at jeg har arbejdet med bøger i 20 år, for det gør mig lige 10 år ældre. Jeg ville også blive ret træt af at blive citeret for at skrive:
“Som for eksempel Pippi Langstrømpe-citatet, der går nogenlunde sådan her: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af. Det er et dejligt citat om mod.”
Citatet er sådan set rigtigt nok – bortset fra den manglende kursiv. Men det er kun et udsnit af det, jeg har skrevet, og min pointe er derfor gået fløjten. Og så er det ikke i orden.
For andre – og mere vigtige – personer er det direkte undergravende for deres arbejde at blive citeret forkert. Især hvis det ukorrekte eller unuancerede citat begynder at florere som en sandhed i andres bøger. Hvis ingen har gidet at skrive en kilde eller et sidetal på, er der heller ikke nogen, som kan efterprøve det. Så risikerer man, at citatet er skrevet forkert i alle fremtidige bøger. Det er set før, at forskere er blevet nødt til at bruge flere år på at tilbagevise andres påstande om, hvad de skulle have sagt, eller andres forkerte udlægninger af en væsentlig pointe.
Indimellem vil forfattere gerne bruge citater af Konfutse, bare for at nævne én leder-darling. I sådanne tilfælde kan du ikke finde kilden. Og så er det bare sådan, det er. Det er heller ikke altid, man kan finde Einsteins. Men man kan godt gøre et forsøg de steder, hvor der er en reel mulighed for at finde ud af, hvor citatet oprindeligt stammer fra.
Ligesom man skal være god ved sin bog, skal man også være god ved forskere og forfattere og citere dem rigtigt. Og man skal også være god ved sine læsere og give dem de rigtige oplysninger, så de har mulighed for at læse videre og efterprøve ens pointer.
Citer korrekt
Så bottomline:
Kort sagt skal du respektere, at andre har brugt flere års arbejde på at finde frem til det, som tager dig fem sekunder at copy paste.
Det gælder i øvrigt også tekst på hjemmesider.
