Feedback på dit manuskript eller din bogidé

Med en feedback på dit manuskript eller din bogidé kan du komme videre, hvis du er gået i stå, eller du kan blive inspireret til at gå nye veje … eller også bare at holde dig til én.

Få feedback på dit manuskript

Du behøver ikke at lave konfetti ud af dit manuskript, hvis ikke teksten lykkes for dig. Hvis du egentlig ikke har brug for en redaktør, der sætter sig med fingrene godt begravet i dit manuskript, men alligevel skal have en eller anden form for hjælp, så kan du få en feedback på dit manuskript, så du selv kan arbejde videre på det.

Feedback på manuskriptudkast

Du har måske fået skrevet hele eller store dele af udkastet, men du er godt klar over, at det kunne være skarpere, mere inspirerende og i det hele taget hænge bedre sammen, end det, du hidtil har præsteret.

Spørgsmålene er så:

  • Hvordan kan jeg fordele stoffet bedre hen over kapitlerne?
  • Er der en overordnet struktur, for jeg kan ikke selv finde den?
  • Hvad skal med, og hvad skal ikke med – jeg vil gerne lande på 50.000 ord, men lige nu har jeg 30.000 for mange (eller for få)?
  • Skriver jeg overhovedet, så min læser kan forstå det?
  • Og hvorfor har jeg skrevet hele bogen i det første kapitel, så alt det andet, jeg har skrevet, føles som en gentagelse af kapitel 1?
  • Skal jeg overhovedet lave ændringer i mit manuskript? (uden at have set det, vil jeg gætte på: Ja)

Hvis du har et færdigskrevet eller delvist færdigskrevet udkast til en bog, kan du vælge mellem tre forskellige typer bogfeedback:

En, to eller tre runders feedback.

Du får i hver runde:

  • Kommentarer undervejs i dit manuskript.
  • Guidelines, inspiration og nye idéer til at komme videre.
  • En feedbackjournal med de vigtigste fokusområder i dit manuskript.
  • 1,5 times online samtale via Zoom med overlevering af feedbacken.

Efter feedbackrunden arbejder du selv videre med dit manuskript. Hvis du vælger at få flere runder, aftaler vi en deadline for, hvornår du skal sende dit reviderede manuskript til mig, og så tager vi turen igen. Og endnu én, hvis du vælger den med de tre runder.

Pris på feedbackrunder

Med tre runders gennemlæsning og sparring:     20.000 kr. + moms
(Op til 50.000 ord)

Med to runders gennemlæsning og sparring:     16.000 kr. + moms
(Op til 50.000 ord)

Med én runde gennemlæsning og sparring:        10.000 kr. + moms
(Op til 50.000 ord)

Feedback på idé og synopsis

Det kan også være, at du har en idé, men ikke ved, om idéen kan bære en hel bog. Og måske ved du ikke, hvordan du i det hele taget kommer i gang med at skrive.

  • Har jeg stof nok til en 200-siders bog?
  • Og er mit emne overhovedet interessant nok?
  • Hvor begynder jeg?
  • Skal jeg udgive selv, eller skal jeg hellere prøve at sende bogen til et forlag?
  • Og er der ikke noget med nogle uskrevne regler i forlagsbranchen?
  • Hvordan skaber jeg en overordnet struktur for min bog?

Pris på idé-feedback

1,5 times online sparringsmøde om din bogidé:           3.000 kr. + moms
Inklusive forberedelse

1,5 times online sparringsmøde om din bogidé
og udformning af skabelon til din manuskriptstruktur:   6.000 kr. + moms
Inklusive forberedelse

Skriv til mig på rikke@rikkefinland.dk, hvis du er i tvivl om noget.