Hvem leder bogprocessen, hvis jeg udgiver selv?

Allerede her får du en major spoiler alert: Det gør du selv. Hvis du vælger at udgive selv, er du også din egen entreprenør og din egen projektleder.

Det er ligesom, hvis du skal have et nyt køkken

Det er ikke så meget anderledes, end hvis du skal renovere dit køkken. Du skal både kontakte en vvs’er, som skal installere den nye vask, og maleren, skal du også have fat i, for det er hende, der skal male væggene. Og køkkenet kan du heller ikke sætte op selv, så her skal du også have fat i en leverandør. Overordnet set er det det samme projekt: Et hvidt 90’er laminat køkken, der skal renoveres, fordi du ikke længere kan holde ud at se på de lakerede fyrretræslister.

Men arbejdet skal udføres af flere forskellige fagfolk med hver deres ekspertise. Og dem sørger du for at hyre og for at styre.

Ligesom ved din bog. 

Projektlederen er uundværlig


Hvis du selv vælger at udgive bogen, er du også selv herre over den. Du hyrer altså et team til at tage sig af de forskellige dele, som du ikke selv er god til. Måske er det alle dele undtagen at skrive. Måske får du endda også en til at skrive for dig.

Projektlederen er vigtig.

For det er projektlederen, der holder i alle trådene. Og det er projektlederen, der søger for, at leverandørerne såsom redaktøren, korrekturlæseren, grafikeren, trykkeriet og PR-konsulenten:

  • … får de informationer, de har brug for.
    Ikke fra tre forskellige personer, hvoraf den ene ikke kan lide grøn, den anden mener, at “af sted” er i ét ord, og den tredje har hørt om et billigere trykkeri i Letland, selvom alle aftaler allerede er skrevet under. Informationerne skal komme fra én person. Projektlederen. Og kun relevante informationer.

  • … kender deadlinen for lige præcis deres opgave.
    Og ikke modtager mails fra alle de andre leverandører, som har nogle andre deadlines.

  • … kun har én kontaktperson, de skal kontakte ved tvivlsspørgsmål.
    Og ikke cc’er samtlige mails til samtlige leverandører, som samlet set er ligeglade med, at Dansk Sprognævn ikke kunne svare i dag, men vender tilbage i morgen.

  • … modtager de rette dokumenter.
    Og ikke den version, der hedder final_final_nope_nu_er_den_final_slut.docx. Som alligevel ikke var final.

  • … får svar på deres mails.
    Fra én person og ikke med 13 cc’mails hængende bag sig. Heller ikke den om Dansk Sprognævn. Eller den om den grimme grønne farve.

    … og mange (uendeligt mange) flere af den slags.

Indhold – udseende – og ud i verden

Tænk på det at være projektleder som et tredelt projekt, hvor du skal: 

  • Producere indhold til bogen
    • Planlægning af indholdet af bogen og tekstskrivningen, som forfatteren, redaktøren og korrekturlæseren tager sig af.

  • Skabe udseendet på bogen
    • Layout af bogen, som grafikeren tager sig af.

  • Sende bogen ud i verden.
    • At få bogen fysisk ud i verden, som trykkeri og distribueringskanalerne tager sig af.
    • At fortælle verden om bogen, som pr-konsulenten tager sig af.
    • Salg af bogen på salgsplatforme såsom din egen hjemmeside, saxo, boghandlere mm, som du tager dig af eventuelt i samarbejde med andre.

Hver person, du hyrer, har sin del, de tager sig af.


Alt sammen foranlediget af dig og selvfølgelig hele tiden i samarbejde med dig, som er projektlederen på din bog.  

Sørg for at få hjælp, hvis du hverken er struktur- eller overblikstypen

Så hvis du ikke kan holde styr på, hvem der har masterdokumentet, eller hvornår diverse deadlines falder, og hvis du heller ikke kan huske de seneste rettelser, eller huskede at sende bagsideteksten til korrektur og ikke ved, om grafikeren nåede at ændre punktopstillingen på side 143, skal du ikke gøre det selv.

Hyr i stedet én til at holde styr på samtlige dele af arbejdsprocessen. Mange redaktører er vant til at være med fra begyndelsen af et projekt, til bogen bliver sendt på gaden.

En projektleder kan være den person, der sørger for, at dine leverandører gider at arbejde sammen med dig en anden gang.

Kan et mind map over din bog gøre dig mere lykkelig?

… oh yes. Du bliver en lille smule mere lykkelig af at strukturere tankerne om din bog i et mind map. Det handler om at tænke i cirkler

Men lad os bare tage den med det samme. Der er ret langt fra de utallige, ukonkrete boblende tanker og til de bliver samlet i en fagbog. Her brister jeg måske allerede din boble, for vi taler måneder, nogle gange år, fra du første gang sætter dig foran skærmen med koppen fuld af kaffe og et gåpåmod, du aldrig har set før, og til du sidder med duften af nytrykte sider i næsen (og bogen i hånden). Til gengæld bliver du glad, hver gang du kigger på dit nykomponerede mind map over alle dine idéer og tanker.

Begynd ved begyndelsen

Et eller andet sted skal du begynde.

Så begynd ved begyndelsen. Med din hovedidé og emnet for din bog. Det er måske lige nu også det eneste konkrete, du har.

Derudover har du højst sandsynligt masser af løse tanker, udkast, noter, artikeludkast, referencer, udefinerbare halve sætninger og … idéer, der aldrig burde have set dagens lys.

Og det er altsammen meget godt. Men det roder, og det vil det blive ved med, hvis ikke du gør noget ved det.

For overhovedet at komme i gang med at skrive din bog, har du brug for en minimal grad af overblik. Det er bare ikke muligt for dig på nuværende tidspunkt at komme nærmere på en indholdsfortegnelse, for du ved ikke (endnu), hvordan du skal indlede og afslutte bogen, og du er heller ikke helt skarp på alt det derimellem. Til gengæld ved du, hvilke farver forsiden skal have. Og det bliver du glad for at vide. Om et års tid eller to.

Du ved dog også, at det er dit faglige speciale, du skal skrive om. Og det kender du indgående. Nu mangler du en måde til at komme videre fra tænkestadiet.

Et mind map = din ven, når du går i gang


En af de effektive måder at lave en opsamling af dine idéer og dit emne på er ved at bruge et mind map.

At der findes noget, der hedder et mind map er nok ikke forbigået din opmærksomhed. Mind mappet kan imidlertid noget, dine mange siders noter ikke kan. For det kan skabe klarhed over dit emne.

Se på det som en form for diagram, der forbinder dine løse idéer og informationer med ét hovedtema, altså emnet for din bog.

Det er her, du skriver kapitelforslag ind, undertemaer og idéer, du endnu ikke har fundet en plads til endnu, men som du via pile forbinder med hinanden.

Det er smart, fordi du:

  • får samlet dine overordnede tanker på én side i stedet for fem A4-ark.
  • kan forbinde de emner, der hører sammen.
  • kan tilføje underkategorier og under-under-kategorier. Og, hvis du skriver virkelig småt, under-under-under-kategorier.
  • kan bruge billeder, figurer, pile.
  • får skabt et visuelt overblik.

Alt det kan din hjerne godt lide. Den kan i det hele taget godt lide, når idéer hopper rundt i en cirkulær figur frem for i en lineær struktur, fordi vores tankevirksomhed ikke er lineær.

Hvis du skriver dine idéer i et mind map, opdager du derfor nemmere sammenhænge, du ikke ville have set, i forhold til hvis du blot skrev alle dine noter på fortløbende sider. Fordi du ikke kan brede dig over flere sider, bliver du også tvunget til at skrive kort og præcist. Det bliver både du og dine læsere og alle andre også glade for.

At lave et mind map betyder kort fortalt, at du:

  • Genererer ny viden, gode idéer og dybere mening.

Et mind map kan du derfor få en masse ud af at bruge i begyndelsen af en skriveproces, hvor du forsøger at finde rundt i de mange idéer.

Et mind map = også din ven, når du er i gang


Du kan også bruge det til at strukturere din bog, når du ved lidt mere om, hvad bogen skal indeholde.

I et computerbaseret mind map er det nemt at flytte rundt på hoveddele og kapitler og afsnit. Du kan dermed hele tiden bevare overblikket over din bogs indhold, samtidig med at du prøver dig frem. Og du kan ikke mindst bruge dit mind map, efterhånden som du bevæger dig fremad i skriveprocessen. Jeg bruger altid et mind map til både at strukturere hele bogen og til at omtænke strukturen, hvis jeg kan se, at min første plan ikke er optimal. For let’s face it. Førsteplaner og udkast er sjældent optimale.

Det her er mit meget lidt sprudlende mind map over fordelingen af dele, kapitler og afsnit, da jeg skulle skrive Egtvedpigens rejse for professor Karin Margarita Frei. Ikke desto mindre hjalp det mig med netop at være en tand mere levende, da jeg gik i gang med skriveprocessen, for jeg vidste hele tiden, hvor jeg var henne i bogen, og hvor jeg var på vej hen. Men indrømmet, lidt farver i mind mappet ville have gjort underværker.

Jeg havde en idé om, at bogen skulle være inddelt i tre hovedtemaer:

  • Den personlige rejse
  • Den videnskabelige rejse
  • Det grænseløse menneske

Inden for de tre temaer kunne jeg placere de kapitler, som hørte til. Nogle af emnerne gav sig selv, mens andre skulle rykkes rundt undervejs, fordi de i princippet kunne høre under et eller flere af hovedtemaerne.

Et arbejdsredskab i skriveprocessen

Mit mind map blev derfor også et arbejdsværktøj undervejs, som betød, at jeg hele tiden havde overblik over, hvor jeg skrev henne i bogen, og hvilket hovedtema jeg skrev teksten inden for. Undervejs blev nogle af afsnittene flyttet rundt fra et kapitel til et andet, fordi jeg kunne se, at de fungerede bedre med en anden vinkel, end den jeg først havde tænkt. Nogle af kapitlerne havde jeg ikke en titel til endnu, derfor gav jeg dem en arbejdstitel.

To mind map-programmer

Til Egtvedpigens rejse brugte jeg programmet Xmind. Et gratis program, du downloader til din computer. Der er forskellige færdige skabeloner, du kan bruge. Jeg bruger den blanke projektside og former mit mind map, som jeg har lyst til. Programmet giver mig også mulighed for at rangliste, at skrive noter til en overskrift, og at sætte figurer og farver ind. Det er overskueligt og nemt at bruge.


Et andet program er Scapple, som er et betalingsprogram. Det er skabt af folkene, som også står bag Scrivener, et fantastisk skriveprogram, som jeg lover at skrive mere om en anden dag. Scapple er mere avanceret end Xmind. Du kan sætte billeder ind, lege med figurer, flytte rundt på figurerne og placere dem hvorhenne på siden du ønsker og meget mere. Resultatet bliver et visuelt mere interessant billede at se på.

Papir og pen er også din ven

Er du helt analog lige i forhold til det her, kan du også bare begynde at skrive på et stykke hvidt papir, men med samme struktur:

Hovedemnet i midten, som du forbinder med alle dine undertemaer og idéer, som igen forbindes til hinanden.

Din hjerne kan nemlig også godt lide, når du skriver i hånden. Den er så glad for det, at den ligefrem belønner dig, så du lærer mere og for alvor får sat sving i nerverforbindelserne og dermed kan skabe endnu flere idéer og stille endnu flere skarpe spørgsmål. Altså alt det, du har brug for, når du skal i gang med din bog.


Ligegyldigt om du bruger et program eller pen og papir er pointen, at du får skabt forbindelser, klarhed og forædler dit emne, hvis du laver et mind map.

Og det kan man godt blive en lille smule lykkelig af.

Fremtidens forfatter

Fremtidens forfatter

Fremtidens forfatter går fra forfatterskab til fællesskab, fra isolation til collaboration.

…

Før sommerferien tog jeg et trendspotterkursus hos Future Navigator. Og ja, pointen var at lære at spotte, i hvilken retning udviklingen inden for ens fag er på vej hen. Altså i mit tilfælde om fremtidens forfatter og om bogbranchen.

Bogbranchen har været alt andet end kedelig at observere – eller være en del af – de sidste 10 år. Dels på grund af nye muligheder for at udgive bøger og dels på grund af forfatternes entreprenørskab, innovation og mod.

En væsentlig pointe er, at hvis forfatterne skal kunne klare sig på de nye vilkår, som teknologien lige pludselig har givet dem – altså med muligheden for indieforfatterskaber – så er de nødt til at skabe fællesskaber. Til gengæld vil et væld af nye muligheder dukke op, hvis forfatterne tør at blande temaer, genrer, at skabe hybrider og blande sig med hinanden. Det handler om at skabe fællesskaber på tværs. Og om at turde at gøre tingene anderledes. Eller på sin egen måde. Og sammen med andre.

…

Forfattertrend

Jeg tror på, at forfatterne i fremtiden vil deltage i online såvel som fysiske communities sammen med andre forfattere – og ikke kun i skrivegrupper.

De vil producere indhold til hinandens bøger, de vil samarbejde om workshops og bogpromoveringer. Fluefiskeriforfatteren holder udgivelsesfest med forfatteren til bogen om bivuakker. Digteren laver en oplæsning sammen med geologen, fordi de begge beskæftiger sig med bjerge – fra metaforer til metamorfoserede bjergarter.

I kontorfællesskaberne flytter forfatterne ind og overtager (nogle af) pladserne fra kommunikationskonsulenterne og freelance redaktørerne (som mig) i stedet for at sidde i et hjørne af stuen derhjemme og læse om de andre forfattere via facebook.

For forfatterne handler det om at gå fra isolation til collaboration. Fra forfatterskab til fællesskab.

Det er i hvert fald, hvad jeg tror om fremtidens forfatter … og hvad jeg håber!

…

…