Jeg låner den bare, ik! – om ophavsret

Om copyright i tekster
Photo: Markus Winkler, Unsplash

Nogle gange kan man godt have en lidt for god hukommelse og huske andres gode idéer – men til gengæld glemme, hvem der tænkte dem i første omgang.

Du må gerne skrive om noget, andre har tænkt før dig, og du må også gerne skrive om metoder, teorier og opfindelser, som ikke er udarbejdet af dig. Men du må ikke glemme at skrive, hvor du har dine informationer fra.

Det kan godt være, at du har fået en brilliant idé, hvor du grafisk inddeler menneskets behov i fem forskellige niveauer og tegner dem ind i en pyramide med de mest basale nederst. Og det kan også godt være, at det lige pludselig en dag siger pling, og du føler dig som det mest geniale menneske på vejen, fordi du ser verden som en scene, hvor vi alle blot er skuespillere.

Men du hedder hverken Maslow eller Shakespeare, og hvis du vælger at bruge den enes model eller den andens citat, så skal du kreditere dem. (Modellen er i øvrigt Abraham H. Maslows og optræder i A Theory of Human Motivation fra 1942. Og det andet er et citat af William Shakespeare, som lyder sådan: “All the world’s a stage, And all the men and women merely players” fra stykket As You Like It, andet akt, scene VII, linie 139, og hvis vi skal være fuldstændig korrekte, så er det i dette tilfælde citeret fra The Complete works of William Shakespeare, Ramboro Books, 1993, side 185. Jep, den stod i bogreolen.)

Photo: Dominik VO, Unsplash

Navnet er 22. § 22

Direkte citater skal du altid markere som citat. Og du skal skrive, hvor du har citatet fra. Det giver også sig selv, at du selvfølgelig skal citere rigtigt.

Der er grænser for, hvor meget du må citere. Det er her, ophavsretslovens § 22 kommer i spil. For du må kun “[ … ] citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”* Det er jo en ret flydende formulering. Men du må for eksempel ikke tage et værk og citere hele værket. Det giver sig selv, når det er en bog, for her ved vi godt, at det jo er plagiat.

Men det er ikke alle, der tænker over, at en sangtekst eller et digt også er et helt værk (i al sin lidenhed hvad angår antallet af ord) og derfor ikke må citeres i sin fulde længde.

Photo: Nick Fewings, Unsplash

Det har Pippi Langstrømpe aldrig sagt

Hvad så med de citater, som vi kaster om os hele tiden, fordi de fortæller os en eller anden sandhed, vi godt kan lide at høre? Som for eksempel Pippi Langstrømpe-citatet, der går nogenlunde sådan her: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.

Det er et dejligt citat om mod. Hun har bare aldrig sagt det

Men gør det noget, at hun aldrig har sagt det? For hvis vi alligevel alle sammen går rundt og citerer Pippi Langstrømpe, når vi skal i gang med at skrive en bog eller begynde på et nyt arbejde, og vi i øvrigt synes, at det er et godt citat, som endda ligger tæt op ad noget, Pippi Langstrømpe faktisk har sagt (altså den fiktive figur). Er det så ikke okay?

Tja … jeg ville selv blive irriteret over at blive citeret for at have sagt, at jeg har arbejdet med bøger i 20 år, for det gør mig lige 10 år ældre. Jeg ville også blive ret træt af at blive citeret for at skrive:
“Som for eksempel Pippi Langstrømpe-citatet, der går nogenlunde sådan her: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af. Det er et dejligt citat om mod.”

Citatet er sådan set rigtigt nok – bortset fra den manglende kursiv. Men det er kun et udsnit af det, jeg har skrevet, og min pointe er derfor gået fløjten. Og så er det ikke i orden.

For andre – og mere vigtige – personer er det direkte undergravende for deres arbejde at blive citeret forkert. Især hvis det ukorrekte eller unuancerede citat begynder at florere som en sandhed i andres bøger. Hvis ingen har gidet at skrive en kilde eller et sidetal på, er der heller ikke nogen, som kan efterprøve det. Så risikerer man, at citatet er skrevet forkert i alle fremtidige bøger. Det er set før, at forskere er blevet nødt til at bruge flere år på at tilbagevise andres påstande om, hvad de skulle have sagt, eller andres forkerte udlægninger af en væsentlig pointe.

Indimellem vil forfattere gerne bruge citater af Konfutse, bare for at nævne én leder-darling. I sådanne tilfælde kan du ikke finde kilden. Og så er det bare sådan, det er. Det er heller ikke altid, man kan finde Einsteins. Men man kan godt gøre et forsøg de steder, hvor der er en reel mulighed for at finde ud af, hvor citatet oprindeligt stammer fra.

Ligesom man skal være god ved sin bog, skal man også være god ved forskere og forfattere og citere dem rigtigt. Og man skal også være god ved sine læsere og give dem de rigtige oplysninger, så de har mulighed for at læse videre og efterprøve ens pointer.

Photo: Taton Moïse, Unsplash

Citer korrekt

Så bottomline:

  • Husk at kreditere, når du bruger andres arbejde.
  • Husk at citere, når du skriver andres ord.
  • Og gør begge dele ordentligt.

Kort sagt skal du respektere, at andre har brugt flere års arbejde på at finde frem til det, som tager dig fem sekunder at copy paste.

* https://danskelove.dk/ophavsretsloven/22

Hvem leder bogprocessen, hvis jeg udgiver selv?

Allerede her får du en major spoiler alert: Det gør du selv. Hvis du vælger at udgive selv, er du også din egen entreprenør og din egen projektleder.

Det er ligesom, hvis du skal have et nyt køkken

Det er ikke så meget anderledes, end hvis du skal renovere dit køkken. Du skal både kontakte en vvs’er, som skal installere den nye vask, og maleren, skal du også have fat i, for det er hende, der skal male væggene. Og køkkenet kan du heller ikke sætte op selv, så her skal du også have fat i en leverandør. Overordnet set er det det samme projekt: Et hvidt 90’er laminat køkken, der skal renoveres, fordi du ikke længere kan holde ud at se på de lakerede fyrretræslister.

Men arbejdet skal udføres af flere forskellige fagfolk med hver deres ekspertise. Og dem sørger du for at hyre og for at styre.

Ligesom ved din bog. 

Projektlederen er uundværlig


Hvis du selv vælger at udgive bogen, er du også selv herre over den. Du hyrer altså et team til at tage sig af de forskellige dele, som du ikke selv er god til. Måske er det alle dele undtagen at skrive. Måske får du endda også en til at skrive for dig.

Projektlederen er vigtig.

For det er projektlederen, der holder i alle trådene. Og det er projektlederen, der søger for, at leverandørerne såsom redaktøren, korrekturlæseren, grafikeren, trykkeriet og PR-konsulenten:

  • … får de informationer, de har brug for.
    Ikke fra tre forskellige personer, hvoraf den ene ikke kan lide grøn, den anden mener, at “af sted” er i ét ord, og den tredje har hørt om et billigere trykkeri i Letland, selvom alle aftaler allerede er skrevet under. Informationerne skal komme fra én person. Projektlederen. Og kun relevante informationer.

  • … kender deadlinen for lige præcis deres opgave.
    Og ikke modtager mails fra alle de andre leverandører, som har nogle andre deadlines.

  • … kun har én kontaktperson, de skal kontakte ved tvivlsspørgsmål.
    Og ikke cc’er samtlige mails til samtlige leverandører, som samlet set er ligeglade med, at Dansk Sprognævn ikke kunne svare i dag, men vender tilbage i morgen.

  • … modtager de rette dokumenter.
    Og ikke den version, der hedder final_final_nope_nu_er_den_final_slut.docx. Som alligevel ikke var final.

  • … får svar på deres mails.
    Fra én person og ikke med 13 cc’mails hængende bag sig. Heller ikke den om Dansk Sprognævn. Eller den om den grimme grønne farve.

    … og mange (uendeligt mange) flere af den slags.

Indhold – udseende – og ud i verden

Tænk på det at være projektleder som et tredelt projekt, hvor du skal: 

  • Producere indhold til bogen
    • Planlægning af indholdet af bogen og tekstskrivningen, som forfatteren, redaktøren og korrekturlæseren tager sig af.

  • Skabe udseendet på bogen
    • Layout af bogen, som grafikeren tager sig af.

  • Sende bogen ud i verden.
    • At få bogen fysisk ud i verden, som trykkeri og distribueringskanalerne tager sig af.
    • At fortælle verden om bogen, som pr-konsulenten tager sig af.
    • Salg af bogen på salgsplatforme såsom din egen hjemmeside, saxo, boghandlere mm, som du tager dig af eventuelt i samarbejde med andre.

Hver person, du hyrer, har sin del, de tager sig af.


Alt sammen foranlediget af dig og selvfølgelig hele tiden i samarbejde med dig, som er projektlederen på din bog.  

Sørg for at få hjælp, hvis du hverken er struktur- eller overblikstypen

Så hvis du ikke kan holde styr på, hvem der har masterdokumentet, eller hvornår diverse deadlines falder, og hvis du heller ikke kan huske de seneste rettelser, eller huskede at sende bagsideteksten til korrektur og ikke ved, om grafikeren nåede at ændre punktopstillingen på side 143, skal du ikke gøre det selv.

Hyr i stedet én til at holde styr på samtlige dele af arbejdsprocessen. Mange redaktører er vant til at være med fra begyndelsen af et projekt, til bogen bliver sendt på gaden.

En projektleder kan være den person, der sørger for, at dine leverandører gider at arbejde sammen med dig en anden gang.

Kan et mind map over din bog gøre dig mere lykkelig?

… oh yes. Du bliver en lille smule mere lykkelig af at strukturere tankerne om din bog i et mind map. Det handler om at tænke i cirkler

Men lad os bare tage den med det samme. Der er ret langt fra de utallige, ukonkrete boblende tanker og til de bliver samlet i en fagbog. Her brister jeg måske allerede din boble, for vi taler måneder, nogle gange år, fra du første gang sætter dig foran skærmen med koppen fuld af kaffe og et gåpåmod, du aldrig har set før, og til du sidder med duften af nytrykte sider i næsen (og bogen i hånden). Til gengæld bliver du glad, hver gang du kigger på dit nykomponerede mind map over alle dine idéer og tanker.

Begynd ved begyndelsen

Et eller andet sted skal du begynde.

Så begynd ved begyndelsen. Med din hovedidé og emnet for din bog. Det er måske lige nu også det eneste konkrete, du har.

Derudover har du højst sandsynligt masser af løse tanker, udkast, noter, artikeludkast, referencer, udefinerbare halve sætninger og … idéer, der aldrig burde have set dagens lys.

Og det er altsammen meget godt. Men det roder, og det vil det blive ved med, hvis ikke du gør noget ved det.

For overhovedet at komme i gang med at skrive din bog, har du brug for en minimal grad af overblik. Det er bare ikke muligt for dig på nuværende tidspunkt at komme nærmere på en indholdsfortegnelse, for du ved ikke (endnu), hvordan du skal indlede og afslutte bogen, og du er heller ikke helt skarp på alt det derimellem. Til gengæld ved du, hvilke farver forsiden skal have. Og det bliver du glad for at vide. Om et års tid eller to.

Du ved dog også, at det er dit faglige speciale, du skal skrive om. Og det kender du indgående. Nu mangler du en måde til at komme videre fra tænkestadiet.

Et mind map = din ven, når du går i gang


En af de effektive måder at lave en opsamling af dine idéer og dit emne på er ved at bruge et mind map.

At der findes noget, der hedder et mind map er nok ikke forbigået din opmærksomhed. Mind mappet kan imidlertid noget, dine mange siders noter ikke kan. For det kan skabe klarhed over dit emne.

Se på det som en form for diagram, der forbinder dine løse idéer og informationer med ét hovedtema, altså emnet for din bog.

Det er her, du skriver kapitelforslag ind, undertemaer og idéer, du endnu ikke har fundet en plads til endnu, men som du via pile forbinder med hinanden.

Det er smart, fordi du:

  • får samlet dine overordnede tanker på én side i stedet for fem A4-ark.
  • kan forbinde de emner, der hører sammen.
  • kan tilføje underkategorier og under-under-kategorier. Og, hvis du skriver virkelig småt, under-under-under-kategorier.
  • kan bruge billeder, figurer, pile.
  • får skabt et visuelt overblik.

Alt det kan din hjerne godt lide. Den kan i det hele taget godt lide, når idéer hopper rundt i en cirkulær figur frem for i en lineær struktur, fordi vores tankevirksomhed ikke er lineær.

Hvis du skriver dine idéer i et mind map, opdager du derfor nemmere sammenhænge, du ikke ville have set, i forhold til hvis du blot skrev alle dine noter på fortløbende sider. Fordi du ikke kan brede dig over flere sider, bliver du også tvunget til at skrive kort og præcist. Det bliver både du og dine læsere og alle andre også glade for.

At lave et mind map betyder kort fortalt, at du:

  • Genererer ny viden, gode idéer og dybere mening.

Et mind map kan du derfor få en masse ud af at bruge i begyndelsen af en skriveproces, hvor du forsøger at finde rundt i de mange idéer.

Et mind map = også din ven, når du er i gang


Du kan også bruge det til at strukturere din bog, når du ved lidt mere om, hvad bogen skal indeholde.

I et computerbaseret mind map er det nemt at flytte rundt på hoveddele og kapitler og afsnit. Du kan dermed hele tiden bevare overblikket over din bogs indhold, samtidig med at du prøver dig frem. Og du kan ikke mindst bruge dit mind map, efterhånden som du bevæger dig fremad i skriveprocessen. Jeg bruger altid et mind map til både at strukturere hele bogen og til at omtænke strukturen, hvis jeg kan se, at min første plan ikke er optimal. For let’s face it. Førsteplaner og udkast er sjældent optimale.

Det her er mit meget lidt sprudlende mind map over fordelingen af dele, kapitler og afsnit, da jeg skulle skrive Egtvedpigens rejse for professor Karin Margarita Frei. Ikke desto mindre hjalp det mig med netop at være en tand mere levende, da jeg gik i gang med skriveprocessen, for jeg vidste hele tiden, hvor jeg var henne i bogen, og hvor jeg var på vej hen. Men indrømmet, lidt farver i mind mappet ville have gjort underværker.

Jeg havde en idé om, at bogen skulle være inddelt i tre hovedtemaer:

  • Den personlige rejse
  • Den videnskabelige rejse
  • Det grænseløse menneske

Inden for de tre temaer kunne jeg placere de kapitler, som hørte til. Nogle af emnerne gav sig selv, mens andre skulle rykkes rundt undervejs, fordi de i princippet kunne høre under et eller flere af hovedtemaerne.

Et arbejdsredskab i skriveprocessen

Mit mind map blev derfor også et arbejdsværktøj undervejs, som betød, at jeg hele tiden havde overblik over, hvor jeg skrev henne i bogen, og hvilket hovedtema jeg skrev teksten inden for. Undervejs blev nogle af afsnittene flyttet rundt fra et kapitel til et andet, fordi jeg kunne se, at de fungerede bedre med en anden vinkel, end den jeg først havde tænkt. Nogle af kapitlerne havde jeg ikke en titel til endnu, derfor gav jeg dem en arbejdstitel.

To mind map-programmer

Til Egtvedpigens rejse brugte jeg programmet Xmind. Et gratis program, du downloader til din computer. Der er forskellige færdige skabeloner, du kan bruge. Jeg bruger den blanke projektside og former mit mind map, som jeg har lyst til. Programmet giver mig også mulighed for at rangliste, at skrive noter til en overskrift, og at sætte figurer og farver ind. Det er overskueligt og nemt at bruge.


Et andet program er Scapple, som er et betalingsprogram. Det er skabt af folkene, som også står bag Scrivener, et fantastisk skriveprogram, som jeg lover at skrive mere om en anden dag. Scapple er mere avanceret end Xmind. Du kan sætte billeder ind, lege med figurer, flytte rundt på figurerne og placere dem hvorhenne på siden du ønsker og meget mere. Resultatet bliver et visuelt mere interessant billede at se på.

Papir og pen er også din ven

Er du helt analog lige i forhold til det her, kan du også bare begynde at skrive på et stykke hvidt papir, men med samme struktur:

Hovedemnet i midten, som du forbinder med alle dine undertemaer og idéer, som igen forbindes til hinanden.

Din hjerne kan nemlig også godt lide, når du skriver i hånden. Den er så glad for det, at den ligefrem belønner dig, så du lærer mere og for alvor får sat sving i nerverforbindelserne og dermed kan skabe endnu flere idéer og stille endnu flere skarpe spørgsmål. Altså alt det, du har brug for, når du skal i gang med din bog.


Ligegyldigt om du bruger et program eller pen og papir er pointen, at du får skabt forbindelser, klarhed og forædler dit emne, hvis du laver et mind map.

Og det kan man godt blive en lille smule lykkelig af.