Behind the screens

Photo: Jette Schrum

Rikke Finland

Redaktør, ghostwriter og skrivekonsulent

Nonfiktion-fan med troen på, at alt kan gøres interessant, hvis du kan finde ud af at skrive en god historie om det – fra kloakdæksler til parasitamøber.

Jeg er en blanding af en redaktør, en skrivekonsulent og en formidler. Og jeg er sådan en, du hyrer, hvis du har brug for hjælp til at fortælle om din vigtige viden, din nytænkende metode eller din gode historie. Fra en-sides tekster til 600-siders bøger.

Foruden at have været ghostwriter på indtil videre 17 bøger - den seneste for Mikkel Kryger "Vægten af et menneske" - er jeg også redaktør og skrivekonsulent for diverse indkasttrænere, jurister, psykologer, familierådgivere, dragqueens, kommunekonsulenter og mange flere.


... og med en del flere grå hår i dag, end da billedet blev taget. 

Jeg har bevæget mig inden for mange forskellige emner, men mit speciale er portrætter af personer, af steder og ting, personlige fortællinger. Og så det helt igennem nørdede, som skal formidles, så enhver 9. klasses elev vil kunne forstå det.  

En personlig book butcher, ude på én ting: to kill your clutter. Men en venlig en af slagsen.

Indimellem har jeg selv ført pennen på essays og artikler om byens brændpunkter, glemte steder og gaden som scene for kulturlivet. Og jeg har skrevet pressemeddelelser for Flying Superkids, gallerier og teatre. 

Men oftest hjælper jeg forfattere med at formidle deres viden.

Og så tager jeg kun opgaver ind, som jeg ved, at jeg er den rette til at løse, og som jeg selv synes er interessante.


Uddannelse

Jeg er cand.mag. i Dansk, Film- og Medievidenskab og Kulturformidling – med en tidligere afstikker til et Kunstakademi komplet med stiksav og kedeldragt.

Derudover har jeg en certificering i Emotionelle Kundetyper® og deltager løbende i uddannelsesforløb og kurser i copywriting og skrivning af nonfiktion.

merethe klint

-udviklingskonsulent-

Jeg vidste, at bogen skulle skrives, men jeg vidste også, at jeg havde brug for hjælp til den redaktionelle del. Den ekspertviden, Rikke hjalp mig med fra dag et, var fuldstændig afgørende for at lykkes med bogen. Rikke startede processen forfra. Efter at hun havde kigget på alt mit foreløbige materiale lavede hun en helt ny struktur på bogen og bad mig om at begynde at skrive forfra. Og det gjorde jeg så …

Rikke er yderst kompetent til sit arbejde og hun er samtidig en meget behagelig person. Hun er skarp på både den overordnede struktur og detaljen. Hun siger de ting, der skal siges på en kærlig og konstruktiv måde, så man som forfatter hele tiden føler sig i trygge hænder og kan læne sig trygt tilbage i, at Rikke kender processen og ved hvad der virker – både processuelt og i forhold til det endelig produkt. Jeg har fået en meget, meget fin bog, som alle siger, virker meget gennemarbejdet og med en rigtig god struktur og stringens i sig.

Om samarbejder 

Jeg har et godt netværk med masser af andre bogmennesker.

Du kan derfor gennem mig blive henvist til folk, der er eminente til at korrekturlæse, til at layoute, til at sørge for distribuering af din bog, til at skabe omtale ... og til at redigere eller skrive, hvis jeg ikke er den rette til din opgave.

Medlem af Dansk Journalistforbund og FreelanceGruppen.

Det ultrakorte CV

  • Skribent for Netudgaven.dk
  • Presseansvarlig ved den elektroniske kulturguide KultuNaut
  • Udstillingskoordinator ved Den Frie Udstillingsbygning
  • Language Instructor på Den Amerikanske Ambassade, Den Israelske Ambassade, Microsoft, Coca Cola, IKEA m.fl.g
  • Korrekturlæser og redaktionsmedarbejder ved Dagbladet Børsen.
  • … og slagter i Føtex. Lad mig sige det kort. Jeg var ikke noget catch for Føtex.

Cookies? By continuing to use this site, you accept our use of cookies.